fbpx
Benskinner
Beskyt dig selv mod hårde spark med det rette par benskinner.

Undgå fodboldskader med det rigtige sæt benskinner

Skal du udleve din passion og din lyst til at spille fodbold så ofte som muligt, er det vigtigt, at du passer på dig selv.

Derfor har du brug for det helt rigtige par benskinner i din sportstaske.

Benskinner er naturligvis noget af det vigtigste fodboldudstyr, som du kan have. I det følgende vil vi guide dig frem til, hvordan du finder det sæt skinner, som skal hjælpe med at holde dig skadesfri i de intense fodboldkampe, du vil deltage i.

Sorter resultater
Filtrér

Indeholder affiliate links | Sorteringsrækkefølgen kan være påvirket af vores kommission



Hvilken størrelse benskinner skal jeg vælge?

Det er smag og behag, hvor stort et område af dit skinneben, du ønsker dækket af dine skinner. Nogle foretrækker at skinnerne dækker hele skinnebenet, hvorimod andre foretrækker skinnerne så små som mulige. Nogle foretrækker endda helt at udelade benskinnerne og erstatte dem med et kampprogram eller nogle få sider fra en avis. Det skal dog siges, at dette bestemt ikke anbefales herfra.
Størrelsen på benskinner kan afgøres af flere ting, og det kræver også lidt beslutsomhed fra din egen side. Du kan dog vælge at benytte dig af din højde til at vurdere, hvordan benskinnerne skal sidde. Se evt. nedenstående tabel. Det er vigtigt at sige, at denne tabel er vejledende og at du bør høre den butik, du køber benskinnerne hos, inden du køber disse.

Benskinner størrelsesguide til børn
StørrelseSML
Højde i CM120 – 130130 – 140130 – 150
Alder4 – 67 – 910 – 12
Benskinner størrelsesguide
StørrelseXSSMLXL
Højde i CM140 – 150150 – 160160 – 170170 – 180180 – 200

*Ovenstående tabel er inspireret af Nikes guide til benskinnestørrelser. Størrelserne for andre mærker kan være anderledes. Disse størrelser skal derfor blot ses som vejledende.

Forskellige typer af skinnebensbeskyttere

Der findes mange forskellige typer af benskinner. Det er her vigtigt at have in mente, at ligesom med fodboldstøvler, findes der ikke et par, som er bedst for alle. Det handler om dig og om at finde det rigtige mærke og den rette størrelse af benskinner, som passer til dit skinneben. I det følgende vil vi gennemgå de forskellige mærker og nyeste teknologier.

Selvom nogle spillere på bestemte positioner på banen kan have større risiko for spark over skinnebenet, vil vi altid anbefale, at du sørger for at købe et par benskinner i god kvalitet.

Så selvom målmanden muligvis ikke vil være lige så udsat som angriberen, så er benskinner også noget af det vigtigste målmandsudstyr, du kan have. Så har du allerede styr på dine målmandshandsker, dine fodboldstøvler og din målmandstrøje, så kan benskinner være et godt næste skridt.

Filtrer din søgning

G-Form benskinner

En klassis benskinne vil typisk have en hård overflade, og vil næsten ikke være til at bukke. Fordelen ved dette er naturligvis, at skinnen er modstandsdygtig overfor spark og hårde tacklinger, når kampen er i gang og adrenalinen pumper. G-Form har dog revolutioneret markedet og tilbyder som de første bløde og fleksible puder på benskinnen, som dog stadig sørger for, at du ikke bliver den mindste i tacklingerne. En af de helt smarte funktioner ved G-Form benskinnen er, at den kan tilpasses hver enkelt spiller, da den fleksible skinnen tilpasser sig benet.

Nike benskinner

Nike benskinner er utroligt populære og ses mange steder i de danske omklædningsrummer i amatørrækkerne. Nike er, som mange bekendt, meget eftertragtede inden for sport, og benskinner er ingen undtagelse. På trods af at benskinner oftest dækkes af en fodboldstrømpe, gør det bestemt ikke noget, at designet er i orden. Vi mener helt klart, at Nike har formået at skabe et solidt og flot produkt med deres benskinner.

Adidas benskinner

Adidas benskinner er uden tvivl et godt valg. Langt hen ad vejen er både Nike og Adidas i tæt kapløb mod hinanden, men på hver deres måde formår hvert brand alligevel at skille sig ud. Adidas benskinner henvender sig til alle niveauer, og flere af de bedste fodboldspillere i verden benytter sig af disse.

Benskinner med ankelbeskytter

Har du bedst erfaring med benskinner ankelbeskytter, findes der også et bredt udvalg af disse. Ankelbeskytterne gør, at skinnen oftest sidder bedre fast og bliver det sted på benet, hvor du sætter den inden kampen.

Benskinner til børn

Der findes naturligvis også et bredt udvalg af benskinner til børn. Ved at benytte filtreringsmuligheden over produkterne, kan du se en række benskinner som passer til børn.

Benskinner fra forskellige klubhold

Selvom dine skinner ikke altid vil være til syne for andre, vil du få muligheden for det komplette look, hvis dine skinner matcher din fodboldtrøje og resten af dit fodboldtøj. Derfor får du her et overblik over en række forskellige skinner fra forskellige klubhold.

Hvordan skal benskinner sidde?

Når du vælger benskinner, er det naturligvis afgørende, at de sidder rigtigt. Sidder skinnen ikke rigtigt over dit skinneben, så kan du risikere enten skader eller “bare” at opleve et ordentligt smæld over benet. At blive sparket eller få et sæt knopper ind på skinnebenet kan være utroligt smertefuldt. Så selvom et sæt benskinner muligvis ikke føles, som om de gavner, så vil du fortryde, at du ikke havde dem på, hvis først du havde brug for det.

Det kan naturligvis være, at du har en bestemt måde, du foretrækker, at dine benskinner sidder på. Dog er der en god tommelfingerregel, som siger, at dine benskinner skal sidde lige over det sted, hvor din ankel bøjer og dække til ca. 5 cm. under knæet.

OBS!

Hvis du går og kæmper med muskelsmerter, er det naturligvis ikke benskinner, der er den rette hjælp. Tag i stedet et kig på vores indlæg om kinesiotape.